Årets første konfekt
Oliver er frisk igen, så da jeg kom hjem fra arbejde, hjalp han med at lave trøffelfyld til årets første konfekt. Han plejer at være glad for at hjælpe i køkkenet, men han syntes vist jeg var for skrap med hygiejnen! Han blev i hvert fald sur over, at han ikke måtte stå og pille lidt i vasken, og så gå direkte tilbage til marcipanen 🙂 Men han blev ved siden af mig og kiggede på.
Første lavede vi appelsintrøfler, som Oliver trillede i rørsukker (efter adskillige håndvaske :))
Bagefter lavede jeg marcipan-nougat-hjerter overtrukket med mørk chokolade og drysses med små sukkerhjerter
Da jeg havde udstukket hjerterne, var der en masse marcipan og nougat til overs. Det trillede jeg til et hurtigt konfektbrød, som også fik lidt sukkerhjerter på toppen.
I morgen skal jeg helst nå at lave to andre slags, da jeg har en ide til to værtindegaver til weekenden. Og i morgen skal jeg også lige have fikset kalenderlys og adventslys. Så det er ‘heldigt’ at jeg skal være hjemme og passe Mathias (lægen sagde lungebetændelse og ordinerede penicillin) senest kl. 14, så manden kan komme afsted på aftenvagt. Så mon ikke jeg kan nå i hvert fald noget af det? 🙂

Jeg hedder Pia, og har siden jeg var barn været bidt af kreative projekter. Jeg har klippe-klistret, syet og leget med perler i mange år. Derudover er jeg mor til to dejlige drenge, som begge har ADHD. Jeg prøver mig derfor frem med forskellige projekter for at mindske deres udfordringer i hverdagen.
Mums Pia, hvis ikke du vidste, hvilket du jo rent faktisk gør nu apropro mit sidste indlæg, så havde jeg med glæde spist det hele, det ser så lækkert ud. God weekend til dig:-)
Tak og i lige måde, Helena 🙂
Mums, det ser altså bare lækkert ud Pia 🙂
Stakkels Mathias, det er da uheldigt med lungebetændelse det er ikke sjovt og slet ikke for sådan en lille gut!
Kh Sabrina
Tak Sabrina. Elsker både at lave OG spise konfekt 🙂
Han har det heldigvis bedre og er god til at tage sin medicin, men har også tidligere været vant til medicin som følge af hans nyrebækkenbetændelse 🙁
God weekend 😀
kh Pia