Endnu en færdig bestilling

3. juni 2013 1 Af Kreative Pips

Jeg er lige blevet færdig med at sy en bestilling på 6 savlesmække, og det var en hel fryd at sy i lilla 🙂 Jeg ELSKER lilla, men med 2 drenge er det begænset hvad jeg kan sy i lilla.

I går bagte jeg to slags cupcakes, til da mine forældre kom og afleverede ungerne retur. Opskriften på hindbærcupcakes er herfra. Jeg delte dejen i to og lavede hindbær i den ene halvdel og tilsatte passionsfrugt (bare saften fra 3 passionsfrugter, hvor kernerne blev siet fra) i den anden halvdel. Toppingen er creamcheese frosting, hvor den halvdel med hindbær fik tilsat 50 g purerede hindbær og noget ekstra flormelis. Den anden frosting er ren creamcheese, for mit frysetørrede passionsfrugtpulver var blevet helt hård 🙁 øv!

Jeg flyver straks videre til næste projekt, som er et stort patchwork-babytæppe til min veninde, som skal til barnedåb søndag. Men senere skal jeg helt sikkert lige smage en af kagerne fra i går 🙂