En skøn lørdag

13. juli 2013 2 Af Kreative Pips

Sikke en skøn lørdag….

Manden har været på arbejde, så jeg har været alene med ungerne indtil kl. 15. Allerede i formiddags gik vi i haven, og det var med en spand FULD af vandballoner 🙂 Sikke ungerne nød det og hyggede sig, og hvor så det sjovt ud, da en ballon sprang i hænderne på Mathias :o)

Mens ungerne legede med ballonerne, fjernede jeg lidt ukrudt og fik lidt styr på vores ene rose, som er blevet ret stor, og som derfor trængte til lidt beskæring og en støttepind. De roser, som blev klippet af, røg ind i en vase indenfor.

Jeg har fået malet videre på et genbrugsprojekt, som jeg forhåbentlig snart er færdig med. Og efter manden kom hjem, fik jeg også lidt tid ved symaskinen, men der mangler lidt finesser før projekterne er færdige, så billederne må vente. I morgen står den på familiefødselsdag med brunch, leg i Frederiksberg Have og eftermiddagskaffe med kage hos min morbror og fætter, så symaskinen holder fri til mandag :o)