Macarons
Så fik jeg afprøvet en masse forskellige macaroons opskrifter, og det endte med disse fire slags:
Lakrids
Jeg fulgte Majas opskrift, men byttede brombær ud med hindbær og så udelod jeg lakridspulveret i lakridscremen. Lakridscremen blev lavet på min hjemmelavede lakridssirup. Jeg synes, smagen af lakrids er fin og mild, men jeg er heller ikke den store lakridselsker. Hvis man elsker lakrids, skal man nok bruge lakridspulveret for at give smagen et ekstra ‘kick’. Jeg har bagt 2 portioner makroner, og der er stadig lakridscreme tilbage, så den kan man godt halvere.
Choko-nougat
Selve makronen er igen fra Maja, og så lavede jeg denne nougattrøffel. Nougattrøflen er ret sød, men Oliver elsker den 🙂
Mynte
Jeg brugte Majas opskrifter som basis, og tilføjede 8 mynteblade og lidt turkis pastafarve. Myntecremen er fra ugebladet Søndag, og jeg synes, den har en fin afbalanceret smag. Det er dog en stor portion creme, hvor jeg efter to portioner makroner stadig har en del creme tilbage.
Hindbær
Jeg har brugt Majas opskrift, men i stedet for den hindbærsmørcreme, der er i opskriften, brugte jeg den samme hindbær-hvid chocolade ganache som i lakrids-kagerne. Og med et lille hindbær i midten er denn kage klart min yndling 🙂
Det blev også til en koldskålskage, denne gang noget kønnere end første gang 🙂
Hold nu op du har haft travlt og hvor ser det bare lækkert ud! : )
Ja, jeg bagte makroner flere aftener i træk 🙂 Men det var det hele værd.
Mums hvor ser det bare lækkert ud 🙂 Jeg har dog endnu ikke fundet en macarone, som jeg syntes var helt fantastisk… er blevet skuffet hver gang jeg har fået dem… men dine lyder helt fantastiske, så måske jeg skal give dem endnu en chance 🙂 Kunne der komme en opskrift på koldskålkagen, for det lyder da bare for lækkert 🙂
hi hi, den var der så allerede 🙂
Hindbær macaronen er klart den bedste, blandingen af surt og sødt er skøn 🙂 Og kan godt anbefale koldskålskagen, den er så skøn og frisk her om sommeren 🙂