Julegaver
I dag har vi haft besøg af mine svigerforældre. De kom på besøg fra Bornholm med adventspakker og julegaverne, så jeg måtte skynde mig at blive færdig med deres gaver i weekenden. Jeg ved ikke om de kigger med her, så jeg vil ikke afsløre, hvad jeg har kreeret, men laver nogle indlæg til juledagene, hvor jeg viser mine hjemmelavede gaver frem. Til gengæld kan jeg vise jer det net, mine svigerforældre fik med hjem til min svigerinde. Hun havde selv stoffet med til mig, da de var på besøg i september, og det blev ret lækkert. Tror jeg vil bruge en rest af stoffet til en toilettaske, men mangler lige den neongule lynlås..

Jeg hedder Pia, og har siden jeg var barn været bidt af kreative projekter. Jeg har klippe-klistret, syet og leget med perler i mange år. Derudover er jeg mor til to dejlige drenge, som begge har ADHD. Jeg prøver mig derfor frem med forskellige projekter for at mindske deres udfordringer i hverdagen.
Hvor er det en fin taske og pose, er især vild med det øverste, som jeg også selv har syet Makeuppunge af.
Tak. Det var også derfra jeg fik ideen til at sy en toilettaske i det neongule stof 🙂