Oliver 5 år

24. marts 2014 9 Af Kreative Pips

I dag fylder min store dreng 5 år! Det er helt vildt som tiden flyver, total kliche, men på den ene side synes jeg lige vi har fået ham, og på den anden side føles det som om vi har haft ham altid:) I går fejrede vi ham med familien, og i dag har børnehaven og mine forældre hygget om ham.

Han har fået flere æsker LEGO, som er det helt store hit 🙂 Og af os har har fået et sæt med kniv og skrællekniv fra Kitchen4Kids samt en bunke tøj, som jeg har syet.

Undertrøjer syet efter eget mønster (str. 110-116)

Natbukser med lomme og nattrøje i str. 110 (begge Ottobre)

Bukser fra Minikrea

Og til hans nye værelse har jeg syet to puder med Rasmus Klump.

Og til sidst min skønne dreng i det nye nattøj. Han var så fuld af indtryk, at han selv bad om at komme i seng. Hans bedste kommentar i dag, var da han sagde ” og snart så blir jeg 6 år” 🙂 Godt, han har et helt år til at vokse sig stor og stærk til at skulle i skole. Endnu et helt år til bare at være barn og nyde livet <3