Med blå tråd

9. april 2014 2 Af Kreative Pips

For 2 uger siden spurgte min gode håndboldveninde mig, om jeg ikke lige kunne hjælpe med et lækkert tæppe til hendes fætters nyfødte søn. Og hun skulle gerne have det med til Århus på lørdag. For en gangs skyld prioriterede jeg rigtigt med tiden, og i dag hentede hun det færdige tæppe.

Alle stofferne (pånær det blå fleece på bagsiden) havde jeg liggende hjemme, så det gik hurtigt med at få skåret lapperne og syet dem sammen.

Den lille fyr skal hedde Oluf, så det skulle naturligvis med på tæppet. Da min veninde kom, havde hun lige en hel bærepose med flødeis med – MUMS! Så selovm jeg i dag (for blot 2.gang) har fastet (lidt ala 5:2-kuren, men nok nærmere de 7-800 kcal), røg der altså lige en lækker is indenbord…

Nu den blå tråd var på symaskinen, fik jeg også lige taget mig sammen til at få syet ribkanterne på Mathias’ nattrøje, og han var lykkelig 🙂