Alternativt resteprojekt

4. november 2014 8 Af Kreative Pips

I lørdags var jeg jo til Kreatræf i Kreakælderen, og det var drøn-hyggeligt 🙂 Som altid havde vi alle mad med til frokostbuffetten, og der var jo alt for meget mad, så jeg havde en masse gulerodsstave med hjem igen. Og da Christina jo holder restetema, tænkte jeg, at de der gulerødder kunne jeg da godt lige ‘upcycle’ lidt 🙂

Trommevivel og alt det der – tadaaaaaa:

step 1: fra stave til revne gulerødder

Step 2: Mathias styrer røremaskinen

Step 3: server gulerodsmuffin til dem du holder af 🙂

Jeg har i dag haft min første barsel/orlovsdag, og den har været lidt atypisk, da vi (min mor og jeg) har brugt hele formiddagen på Herlev Hospital sammen med Mathias. Han har en dårlig nyre efter en omgang nyrebækkenbetændelse som spæd, og derfor er han til årlige tjek. Heldigvis tager den gode nyre bare over, og hans nyrefunktion er på 101 % (hvilket er svært for en matematiker som mig at forstå :P). Nu har mine forældre taget begge drenge med hjem, for manden løber altid om tirsdagen, og jeg skal ud og spille kamp. Så nu skal jeg lige nyde 1½ times fred og ro til lidt kreasysler inden jeg skal ud og have lidt motion 🙂 I næste uge er fridagen dedikeret til MIG, og ugen efter står den på et barselsbesøg i Århus med begge drenge. De glæder sig helt vildt til at besøge min veninde T, men tror faktisk det er lige så sejt at vi skal køre i tog frem og tilbage 🙂