Fastelavnsløve – DIY

15. februar 2015 4 Af Kreative Pips

Min ‘lille’ Mathias på 3,5 år ville være løve til fastelavn, og det havde jeg straks en ide til, hvordan jeg nemt kunne lave. For mig er det vigtigt at tøjet er bekvemt og ikke generende, derfor tog jeg udgangspunkt i et helt almindeligt sæt tøj – et sæt gule lærredsbukser efter MiniKreas ballonbukser og en gul jerseytrøje efter Ottobres ranglanmønster.

Halen er syet som et langt rør med filt i den ene ende, filten er først klippet til strimler efter halen er syet. Halen er fyldt med pladevat-rester og så er den sat fast på en stor elastik, som er syet sammen til en ring.

Hovedet/manken er en gul elefanthue, hvor jeg har syet tre brede stykker filt fast i hoved-åbningen, og så er syningen ved hagen syet til sidst. Her er filten også først klippet til strimler efter huen er syet færdig.

Der er sat et lille løve-strygemærke på bukserne, det faldt Mathias nemlig over, da vi forleden var en smuttur i Stof2000 🙂

Her er min farlige løve <3

Kan I høre ham brøle her? 🙂