Havets dyr
Drengene var trætte, så det blev et lidt anstrengende besøg! Men indimellem genkendte Oliver lige en fisk fra hans dyrebog fra Føtex, det blev jeg ret overrasket over, for vi har stort set kun kigget på hvert kort én gang! Især Nemo (aka klovnefisken) har begge drenge styr på, og vi har ellers aldrig set Find Nemo…
I forbindelse med disse dyrekort har jeg byttet et par kort for Oliver, og der havde jeg bare den bedste oplevelse. Jeg byttede via en Facebookgruppe, og fortalte den anden kvinde at jeg ikke kun køre ud om aftenen, fordi jeg er alene med mine drenge. Det var hun bare fuldt forstående over for og hun spurgte lidt ind til drengenes alder og om hvordan jeg har det med arvetøj. Da hun kom for at bytte de to kort, havde hun 3 – TRE – bæreposer med tøj. Tøj hendes 8årige søn var vokset ud af, og som mine drenge nu kan få glæde af. Så nu har vi f.eks. en ekstra flyverdragt til Oliver til vinter, for vi har allerede arvet en fra min 6årige fætter 🙂 Jeg giver selv størstedelen af drengenes tøj videre til min kusines dreng, og jeg er vild med tanken om at tøjet bliver brugt op inden det smides ud.
Giver du også tøj videre til venner og familie?