Øm mandag

14. september 2015 16 Af Kreative Pips
Nøj jeg er øm i ryggen efter jeg flyttede de 1,5 ton sten i går, så jeg har siddet en del med min varmepude på for at lindre lidt. Men jeg har da formået at få lavet noget færdigt alligevel.

Shorts til Mathias str 104 – jeg er virkelig blevet vild med det mønster og er ved at have helt styr på de ribkanter 🙂
Babynest med multifarvede stjerner
I weekenden er jeg blevet færdig med nogle bestillinger samt et par ekstra gymnastik-shorts til Oliver (str. 122)
Sengerand med små og store stjerner
Betræk til Smallstuff sengerand

Jeg prøver stadig at få min bunke med igangværende ting færdig, men indimellem kommer jeg lige til at klippe noget nyt. Har f.eks. klippet en masse hagesmække af resten af stoffet med de mulitfarvede stjerner (fra babynesten) bare fordi jeg jo havde stoffet fremme og synes det passede godt til det projekt, men jeg burde vente med at klippe mere, indtil mine andre ting er færdige….

Nå, nu vil jeg sætte mig i sofaen med mine varmepuder og pleje min ømme ryg med en god kop te og en skål lækker choko-marcipan-is, hvilket er min absolutte is-favorit – og den fra hjemis er virkelig god 🙂