Fastelavn 2016 – Olaf
Mathias er stadig helt vild med Frost og især Olaf, og han synes det var en god ide, da jeg foreslog ham at det kunne være hans kostume i år.
Efter lidt googlen fandt jeg en vejledning, som jeg tog udgangspunkt i. Jeg brugte et almindeligt blusemønster som jeg gjorde bredere og længere. Halsåbningen blev for stor, og knapperne blev lidt for store og sad lidt forkert, men pyt!! Forsiden består af to lag som er fyldt ud med pladevat, mens bagsiden er helt almindelig (dog med en lang lynlås). I livet (kun på forsiden) og i bunden er der løbegang med elastik for at give “pose-effekten”.
Hovedet er en elefanthue med lidt tyk brun filt (klippet ud som gren-hår) syet fast i syningen på toppen af hovedet.
Mathias blev kattekonge til fastelavn i Olivers klasse (forældrerådsarrangement)
Billedet er ikke så godt, men det er eksmanden der har taget det og sendt det til mig, da jeg desværre ikke kunne deltage i arrangementet (var lige et smut i Florida, men det skal jeg nok snart fortælle lidt mere om:))
Hele kostumet er i hvid fleece med detaljer i filt, selv gulerodsnæsen er i filt med elastik i.
Min kære lille Olaf 🙂

Jeg hedder Pia, og har siden jeg var barn været bidt af kreative projekter. Jeg har klippe-klistret, syet og leget med perler i mange år. Derudover er jeg mor til to dejlige drenge, som begge har ADHD. Jeg prøver mig derfor frem med forskellige projekter for at mindske deres udfordringer i hverdagen.
Så flot!!!
Tak Dorte 🙂
Super super fint kostume, han må være stolt.
Tak søde Helena 🙂