Der kom en mail…

9. april 2016 5 Af Kreative Pips

Venskaber

Mine veninder er ‘gamle’ bekendtskaber. Trine i Århus er min gode veninde fra folkeskolen. Louise er fra håndbolden omkring konfirmationstiden (og hun er nu gift med min bror), og de to Camilla’er er fra Føtex, hvor jeg arbejdede 2001-2007. Derudover er min kusine en rigtig god veninde, efter vi spillede håndbold sammen igennem hele ungdommen. Det der med nye veninder er ikke noget der kommer let, men til gengæld har jeg de sidste 3-4 år fået rigtig mange gode bekendtskaber gennem blog og instagram, og i sidste weekend kunne jeg føre endnu én til slagsen. Julie (aka KreaKrumspring) sendte mig nemlig en mail og spurgte om jeg ikke ville komme op i hendes sommerhus og kreahygge med hende og nogle af hendes veninder/bekendte. Dét tilbud kunne jeg simpelthen ikke sige nej til, så da jeg havde fået sovet fredagens lækre drinks ud af kroppen, kørte jeg nordpå for at se Baljebo i virkeligheden (har fulgt med i hele byggeriet på Julies blog, og nøj det sommerhus er LÆKKERT!!!!). Julie og jeg bor kun ca. 1,5 km fra hinanden, så det var i den grad på tide at vi endelig mødtes, og vi er heldigvis enige om at det skal gentages 🙂

Gammel sy-taburet

Jeg fik syet på min pude til min mormor i de par timer jeg var der. Jeg blev desværre nødt til at køre midt på eftermiddagen, fordi jeg havde en aftale med min ene Camilla, som lige har købt hus ca 3 km fra mig. Sælgeren havde ladet nogle ting stå i huset, og der var nogle syting, som jeg fik lov at hente. Dog lod jeg symaskinen være til Camillas fars kone, da jeg har rigeligt med mine 4 maskiner (!!).

Jeg fik denne lille taburet med plads til en masse syting. Jeg har tømt den og taget de ting jeg vil bruge. Resten kommer med på loppemarked i slutningen af april og derefter bliver de resterende sydimser nok afleveret i den lokale genbrugsbutik.

Jeg er hele tiden ved at rydde op, så skufferne til højre er blevet flyttet. Og jeg tror den også ryger med på loppemarkedet d. 30. april…
Før den blev tømt…