TAK #5

22. maj 2016 4 Af Kreative Pips
Dette indlæg er påbegyndt d. 12. maj 2015, mens stoffet er købt i juni 2014, men det er først blevet færdigt nu, fordi det har taget lang tid at komme igang med blusen…. Den har bare ligget i todo-bunken, og en masse andet er syet i mellemtiden.

——————–*———————-*———————–*———————-*——————-

Jeg falder ofte over gode ideer i blogland, og jeg gemmer denne inspiration enten i blogloving app’en (som ‘liked’) eller i (store) papirbunker derhjemme. Jeg ville ønske der var mere tid til at komme igennem de mange ideer, men sådan er det jo bare…

Denne gang vil jeg gerne sige TAK til Tina (hun er dog stoppet med at blogge, men indlæggene er stadig tilgængelige) for inspirationen til denne bluse:

Jeg har syet flere Fernanda-bluser, og det gjorde at denne bare er blevet helt perfekt! Oplægningen i ærmerne er helt simple, og halsen ligger bare perfekt ind til huden (det er fejlen ved flere af de andre, men en fejl jeg lever med 😛 )

Mønster: Fernanda fra Stof2000
Stoffet er fra www.stofogko.dk – og jeg ved de er ved at skaffe mere hjem, selvom det er 2 år gammelt 🙂

Resten af stoffet blev til forsiden af en bluse i str. 80 samt et sløjfehårbånd til min lille niece på knap 11 måneder.

Min smukke guddatter Augusta <3
Den lille kække opstoppernæse er uden tvivl hendes mors, 
mens især øjnene og personligheden er fuldstændig som at se min bror.

Jeg har planer om flere TAK-indlæg, så stay tuned for mere inspiration 🙂