Nattøj

7. juni 2016 4 Af Kreative Pips
Oliver har LÆNGE manglet nattøj, og til jul fik jeg syet ét sæt til ham – det har han så taget med op til sin far, så han mangler stadig nattøj hos mig. For et par måneder siden fandt jeg noget lækkert jersey i Stof&stil, og så har jeg bare været alt for længe om at blive færdig. Jeg fik hurtigt syet bukserne, da de trods alt er ret nemme. Det tog lidt længere tid at komme i gang med bluserne, for det var med stolpelukning! Stolpelukningen er vist tydeligere i mit APRIL-indlæg (og så lader vi bare som om april var i forgårs! :)). Og så fik jeg bare ikke rigtig taget mig sammen til at sy halskanten på, men ENDELIG blev jeg færdig. Den sidste uge har Oliver så ikke brugt nattøj fordi det er SÅ varmt, men jeg glæder mig til at vise ham det nye nattøj, når han kommer hjem til mig igen på søndag 🙂

Alt stoffet er fra Stof&stil, pånær det lyseblå rib/jersey, det er fra Stof2000 
(købt i 2009 og brugt til noget af det allerførste babytøj jeg syede til Oliver..)
Mønstrene er fra Ottobre:
Shorts er fra nr. 3/2014
Lange natbukser og bluse med stolpelukning er fra nr. 6/2015