Banan-pandekager deluxe

12. juni 2017 0 Af Kreative Pips
I sidste uge havde jeg et par lidt trætte bananer, og derfor tryllede jeg dem om til bananpandekager. De to bananer blev blendet sammen med 4 æg, lidt kanel og 1-1½ dl havregryn, og så blev de stegt i kokosolie på min blinispande.

Fredag fik mine drenge et par af pandekagerne med i madpakken, og jeg glæder mig til at høre, hvad de syntes om det, når de i morgen kommer hjem til mig igen.

I lørdags serverede jeg de resterende pandekager med smørepålæg, jordbær i skiver, chokoladesauce og kakaonibs ude i haven i skønt selskab.

– Dette indlæg indeholder affiliate links