Efterårsferie #1

18. oktober 2018 0 Af Kreative Pips
– Dette indlæg indeholder affiliate links

Hvor er det bare skønt med ferie, og for en gangs skyld er vi ‘bare’ herhjemme. Siden jeg mødte min kæreste har vi brugt nærmest alle ferier i Jylland, hvilket også har været super. Men hverdagen har virkelig trukket tænder ud de sidste mange uger, så det er rart at være hjemme og få samlet op på alle de halve og ufærdige projekter – og det er både hus/boligprojekter og så de sjove krea-projekter 🙂

Vi har spist slik og filmhygget – vi voksne har set Ant-Man og børnene er blevet introduceret til Olsen Banden. Det gør at vi alle er nogle hundehoveder og skidesprallere 🙂

Jeg har fået syet et par makeup punge og ryddet op i min Facebook gruppe – i oktober samler jeg ind til Kræftens Bekæmpelse, så jeg har gjort det lidt mere overskueligt, hvad jeg har liggende færdigt herhjemme.

Drengene har fået nye strikvanter, og i håbet om at ingen forsvinder, har jeg sat navne i strygestof på vanterne. Jeg håber det holder OG at vanterne ikke bliver væk.

Jeg har lavet en lille konkurrence i min Facebook gruppe, og man kan vinde for 200 kr. af mine ting 🙂

Vores badeværelset har længe haft et par huller i væggen, der trængte til udbedring og maling. Og så kunne vi godt bruge et par kasser til opbevaring øverst. Da Fakta havde kasser til 10 kr., fik jeg endelig taget mig sammen. Hylderne er vasket af og der er ryddet lidt op – så er jeg spændt på hvor længe det holder haha…

I går fik vi kylling, kartofler, Jensens sauce og græskar med parmesan og timian. Inspirationen til græskarene kommer fra Valdemarsro, men jeg forsimplede det. Jeg smurte græskarskiverne med olie, og dyppede dem i en blanding af parmesan og timian, og så blev det bagt i ovnen i ca. 30 min.

I går hjalp Mathias med at bage cookies, mens Oliver havde en kammerat på besøg. Jeg havde ingen hasselnødder og mørk chokolade, så vi brugte mandler og hvid chokolade, og det var nu altså også ret så lækkert.

Vi har stadig et par dages ferie endnu, og de går med afslapning med tv/ipad/mobil, læsning, lektier, syning og andre kreative projekter. Vi er helt nede i gear og har ingen planer. Vi nyder bare at være hjemme og slappe af, og jeg nyder især drengenes selskab – og der skal virkelig tankes op, for lige om lidt rejser jeg væk et par dage. Drengene kommer til at blive snotforkælede for de får et par dage hos mormor og morfar <3

Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

– Dette indlæg indeholder affiliate links