Leg med beton #5 – kalaha

29. oktober 2018 0 Af Kreative Pips
Sponsoreret af CC Hobby

CC Hobby har sponsoreret beton og nogle øvrige ting til mig, og det sidste af betonen er nu brugt (men jeg har stadig én ting som er støbt, men som jeg ikke har fået taget de rette billeder af – og en ting som jeg nåede at gå igang med, og som ikke er helt færdig endnu, men det betyder, at der stadig kommer betonindlæg her på bloggen).

En af de ting, jeg har glædet mig ALLERMEST til at støbe var et kalaha spil. Jeg så det støbt i beton i Kirrpu i Holstebro (sidste år, tror jeg), og siden har jeg også ønsket mig et. Jeg ville helst ikke tage risikoen og ødelægge Olivers spil, så jeg var heldig og købte et brugt spil i den lokale genbrug.

Selve spillet er af plastik, og jeg kunne nemt støbe på ‘bagsiden’ af spillet. Jeg smurte med billig olie, men næste gang vil jeg prøve uden olie. Der er et par lufthuller, men jeg er ret godt tilfreds, og jeg kan ikke vente til det igen bliver sommer og det kan stå i haven, så man altid lige kan tage et spil med en af ungerne eller kæresten.












Kuglerne er fra det brugte spil, men jeg overvejer at købe nogle fede glaskugler – er sikker på det vil se total sejt ud.
Kæresten og jeg hyggede med et par runder, mens jeg nød min nye lækre Kusmi te. Den købte jeg i München lufthavn torsdag aften – total yndlings sammen med Spangsbergs mintpastiller 🙂 I’m in heaven 🙂
Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

– Dette indlæg indeholder affiliate links