Mors dag 2018 – leg med glas
Vi hyggede os med vores små fade. Det var lidt svært med ideerne, men vi fik vist inspireret hinanden lidt. Jeg tog udgangspunkt i de lilla nuancer, og hvad jeg så kunne lave med de glasstykker.
Meget snart begynder de hyggelige juleworkshops, hvor man bare dukker op i åbningstiden, og så kan man lave nogle forskellige julefigurer. Der ligger både nogle i weekenderne og i hverdagene. Vores weekender er ret proppede, og jeg har jo kun guldklumperne hver anden weekend, så jeg overvejer en halv fridag, for så at tage dem med derop og lave julepynt 🙂
De fleste børn kan sagtens være med til at lave glas-ting deroppe. Det vigtigste er deres tålmodighed og evnen til at sidde stille. Glasset er ikke skarpt, så der er lille risiko for at skære sig. Hvis børnene er små, tænker jeg det er en god ide med en voksen pr. barn 🙂
Du kan se mere i Galleriets gruppe på Facebook lige her.

Jeg hedder Pia, og har siden jeg var barn været bidt af kreative projekter. Jeg har klippe-klistret, syet og leget med perler i mange år. Derudover er jeg mor til to dejlige drenge, som begge har ADHD. Jeg prøver mig derfor frem med forskellige projekter for at mindske deres udfordringer i hverdagen.