Trøsteshopping – nyt stof og nye kreamaterialer

8. januar 2019 0 Af Kreative Pips
– Dette indlæg indeholder affiliate links

Som jeg nævnte i går, er jeg rendt ind i en kraftig forstuvning af min højre ankel, og så kom jeg til at shoppe noget stof hos Stofgiganten (reklamelink). Jeg klikkede en masse i kurven og valgte så fra inden betalingen, for jeg skal kun købe det, jeg ved hvad skal bruges til!

Efter næsten en hel arbejdsdag i går, var min fod og tæer godt hævet op, men det var skønt at sidde i sofaen og læse i stilheden. Jeg elsker at læse, og det skal helt sikkert prioriteres mere 🙂

Det er vist et godt tegn, at foden nu er ved at blive blå-lilla, men kønt ser det nu ikke ud – haha 🙂

Det pink camouflage stof med glimmer har jeg tænkt skal blive en kjole til mig – har en ide om at kombinere to mønstre, og det glæder jeg mig til at få afprøvet. Det lysegrønne stof er bare så lækkert forårsagtigt og der skal syes nogle påsketing i det skønne stof, som både har gul og lilla i sig. Det lilla stof med stjerner er til det senge/hyggetæppe, som jeg er i gang med til min nye seng. Det sorte jersey med lyskæder er til årets julekjole 🙂 Jeg har set en helt fantastisk ide på instagram, og den skal helt sikkert undersøges og afprøves! Kan slet ikke vente, og stoffet er bare HELT perfekt 🙂
Oliver er så glad for den hættetrøje, som jeg syede til jul, så jeg tænkte at et mønster med flere størrelser var en god investering – især med 20% rabat (reklamelink) 🙂 Minikreas voksenundertøj har også længe været et ønske, og nu fik jeg det købt. 

I juleferien fik jeg også shoppet nye krea-materialer hos CC Hobby (reklamelink), da de havde juleudsalg. Nu har de gang i januar-udsalget, og der er masser af fine ting – jeg kom igen til at overveje nye materialer og redskaber. Men nu bliver jeg vist nødt til at komme ordentlig på plads i mit nye krea-rum og se hvad jeg har gemt bagerst i skabene før jeg køber mere….

De havde vist hovedsaglig udsalg på deres julevarer, men nu er jeg i hvert fald klar til at lave en masse musetrapper til jul – det var Mathias’ store dille den forgangne jul. Hver gang vi hyggede i sofaen med film/julekalender, spurgte han om han måtte lave musetrapper samtidig (mors dejlige dreng <3).

To fine sæt strimler til stjerner/musetrapper, og jeg skal altså prøve at lave de her fancy stjerner med keglespids. Så købte jeg også to sæt klistermærker til pakkekalender – jeg har en ide om at komme igang med at lave to hjemmelavede pakkekalendre. Hvis jeg hver måned laver 2-3 ting, er det jo ret hurtigt klaret. Jeg har allerede nogle ideer, så skal bare lige finde tiden til at komme igang 🙂

De her er for seje! Det er stjernestrimler, som er til UDENDØRS brug. Er det ikke bare for mega sejt? Mit hus bliver stjernepyntet midt i november kan jeg godt love jer hahaha.. 
Strimlerne kan findes lige her (reklamelink).

Ungerne elsker at lege med silk clay, foam clay eller hvad de forskellige slags nu hedder. Og derfor blev jeg lige nødt til at købe de her små flamingofigurer, som drengene kan pynte en dag. De fik nemlig begge nogle bøtter clay af julemanden (aka min mor efter mit råd). Oliver og min niece Mathilde legede faktisk med det på vores alene-hyggedag i december og det kom der dette fine juletræ ud af:

Jeg kunne heller ikke stå for træjuletræet, hvor jeg tænker at kunne hænge en masse hjemmelavet julepynt på – især hvis jeg tager ud på et julemarked eller lignende. Det var for billigt at lade være (27 kr….!).  Glimmeret var til, hvis jeg ikke havde nok glimmerlim til perlehuset fra i går, den grønne maling er til mine betonjuletræer og stjerneskålen var bare så fin. Måske får en af drengene lov til at male den til jul…

Hvad har du af kreative planer for de næste par uger? Fastelavnspynt eller fastelavnskostumer?
Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

– Dette indlæg indeholder affiliate links