Årets første hjemmelavede gave
Min rigtig gode veninde i Jylland havde fødselsdag i mandags, og allerede da jeg fik hendes ønskeseddel til jul, vidste jeg hvad hun skulle have. Men pga. forskellige ting på hjemmefronten kom jeg lidt for sent i gang, og jeg fik gaven sendt af sted lidt for sent. Hun fik dog gaven i går, kun én dag for sent 🙂
I december var jeg på Galleri Svaneskov i Skibby og lave julepynt med drengene – jeg fik lavet disse to, og da min veninde ønskede sig julepynt, syns jeg hun skulle have dem.
Hun ønskede sig også en flagranke, så det skulle hun da have. Jeg sad i fredags hos min mekaniker og vendte flagene om på retsiden 🙂 De to kontorfolk på værkstedet kiggede lidt, da de så mig sidde med stof oppe i venteværelset 🙂
Udover de hjemmelavede ting var der en lækker bøtte lakrids med passionsfrugt samt en pose julete fra da jeg var i Lübeck. Vejledning til flagene kan ses lige her.
Jeg er i gang med årets næste hjemmelavede gave – giver du hjemmelavede gaver?

Jeg hedder Pia, og har siden jeg var barn været bidt af kreative projekter. Jeg har klippe-klistret, syet og leget med perler i mange år. Derudover er jeg mor til to dejlige drenge, som begge har ADHD. Jeg prøver mig derfor frem med forskellige projekter for at mindske deres udfordringer i hverdagen.
ALTID hjemmelavede gaver 🙂
Du laver også bare SÅ fine ting 😉