Klub start

8. april 2019 0 Af Kreative Pips

I onsdags begyndte Oliver i klub. Det er noget, han har set frem til længe, og har har nydt tirsdagene dernede siden vinterferien. Han begyndte et par dage senere end de andre, fordi han har haft aftaler med bl.a. læsning efter skole. Det er en ny verden for ham, for nu skal han vænne sig til mere ansvar selv. Der er mere frihed, og det betyder helt naturligt mere ansvar. Den største forskel bliver, at han selv skal gå i skole om morgenen. Pt. har jeg det jo endnu mere fleksibelt end normalt, grundet min deltidssygemelding, så det hjælper lidt. Jeg er helt sikker på, at han hurtigt vænner sig til det. Han skal også selv holde øje med klokken, så han kommer hjem til tiden (mest de dage han skal til håndbold).

Min dejlige dreng <3

Min klub

Det er den samme klub, som jeg gik i dengang tilbage i 90’erne. Og det var der jeg begyndte til syning. Først to gange om ugen, og da pavillonen (tilbygning) blev bygget blev det muligt at sy hver eneste dag. Jeg elskede det! De andre piger i min klasse stoppede hurtigt med at gå i klub, de ville hellere hjem og “være sammen”. Jeg blev i klubben og jeg elskede de kreative muligheder. Jeg har tidligere fremvist en masse af tingene i min lille serie “Ting fra barndommens systue“.

Siden jeg gik der, er klubben ændret en del. Der er blandt andet kommet et pigerum, kaniner, rollespilsrum og meget mere. Men vigtigst af alt, håber jeg bare, at Oliver får en lige så god tid der, som jeg selv havde.

Følg mig på Pinterest, Facebook og Instagram