Augusta 4 år

8. juli 2019 0 Af Kreative Pips

Min niece Augusta fylder 4 år i morgen, og jeg husker stadig helt tydeligt, da min bror ringede og fortalte mig, at hun var blevet født. Hun blev født ved kejsersnit én uge før det planlagte kejsersnit. Hun havde en lidt svær start på livet, og hun var en uge, førend jeg så hende. Jeg håber, jeg får lov at se den kommende lille baby lidt før….

Hjemmelavede gaver

Jeg har syet en sommerkjole uden ærmer, præcis som min lille niece ønsker det. Der var lige nok i det flotte pink flamingostof, som hun også fik en kjole i sidste år. Stoffet er købt hos Albastuff, og mønstret er Ottobre nr. 2/2014.

Jeg har også brugt nogle af de mindre rester til at sy to dukkekjoler til Augustas ‘baby’. Mønstret er mit eget og du finder det lige her.

DIY dukkekjole
To små dukkekjoler

Købte gaver

Udover det hjemmelavede, havde jeg også købt den fineste dukke-voksipose (reklamelink) og en lille dukke-baby-smoothie (reklamelink ). Jeg overvejede kort selv at sy dukkeposen, men jeg har ikke nok mønstret bomuldsstof og så vidste jeg bare, at det ville blive snævert med tiden. Så jeg tænkte på mig selv og købte den i stedet.

Den fineste dukkepose

Hendes andre ønsker

Augusta havde også andre fine ønsker til sin 4 års fødselsdag, og mine favoritter er selvfølgelig te-ting til legekøkkenet. Hun fik f.eks. to af dette tesæt (reklamelink), men også de her tebreve (reklamelink) er noget så fine. Hvorfor kendte jeg ikke det, da mine drenge legede rollespilslege med køkkenting?
Der er virkelig mange fede ting i trælegetøjskategorien (f.eks. en hel flæskestegsmiddag for 2 (reklamelink)). Det er jo nogle virkelig lækre gaver – kan man overveje et tredje barn bare fordi man kan få så meget lækkert legetøj? Haha 🙂

Følg mig på Pinterest, Facebook og Instagram