Flytteri #2
Nogen gange tager tingene bare lidt længere tid end forventet og håbet. Men NU er mit nye kreaværelse endelig færdigt. Som jeg nævnte i februar, har jeg flyttet mit soveværelse og har nu fået et stort lækkert og nyt kreaværelse.
Selvom min ekskæreste kun nåede at have musikstudie dernede i en måneds tid, nåede han at sætte lydisolering op. Og ligesom i mit nye soveværelse krævede det en del at få værelset gjort pænt og funktionelt.

Skrivebordet blev købt til hans studie, men jeg valgte at beholde det, fordi det passer ret godt ind i det hjørne.

Der er nogle bøger og fotoalbum på reolen, men ellers er det meste diverse kreating. Der trænger til en oprydning, men det fungerer egentlig ret så godt. Og midt i rummet står et hvidt klapsammenbord, som nemt kan anvendes andre steder i huset efter behov.

Selvom skrivebordet har stået klart siden jul, har jeg ikke rigtig fået brugt det. Jeg drømmer om at sidde der og skrive min indlæg, men jeg er endnu ikke kommet derned med min pc. Det må jeg simpelthen igang med, for der er blevet SÅ skønt dernede.
Mit nye bord

I sidste uge var jeg i IKEA efter et skab (til et andet sted i huset), og da jeg nu havde plads på traileren (jeg havde min far og hans trailer med), købte jeg langt om længe mit ønskede BROR bord. Det passer bare perfekt i dét hjørne. Der er plads til ungernes store perleplader på den lave hylde. Jeg kan stryge perleplader (og strygestof) på bordet. Jeg kan have min limpistol der. Jeg får mit bryggersbord igen, yeah 🙂 Jeg elsker bare mit nye kreaværelse, og med det nye bord kommer jeg til at bruge det endnu mere 🙂
[…] være kreativ, og da hun er ved at få lavet nyt værelse, var hendes store ønske, at det blev et krea-værelse ligesom faster ? Hendes mor har sagt god for hun kan få et kreaskab, men hendes værelse skal også kunne […]