Haven 2019 #3
Som jeg har nævnt i de to foregående indlæg om min lille have, har jeg i år udnyttet den endnu mere. Især fordi det er ren mindfulness og totalt afstressende at ordne ting i haven. De to forrige indlæg om haven kan ses her og her. I dag skal det handle om mit loungeområde.

I marts købte jeg min lougesofa, og den har været brugt flittigt i løbet af sommeren. Det blev ikke til så mange aftener derude, men det kommer måske næste år.
Min far har lige sat hylden op henover mine ekstra træstole. Det var en impulsiv ide, hvor jeg hurtigt selv skruede hyldeknægtene op. Et par uger senere kom min far og satte hylden på. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal bruge hylden til, men jeg tænker der skal stå en blomst og en lanterne med et rigtigt lys i. Men det bliver først en gang til foråret/sommer.
Sommerfuglene på plankeværket kan ses tydeligere i dette indlæg.
Mit nye højbed



Udover mit nye bed (som min søde, hjælpsomme far har lavet) har jeg fået fjernet ukrudt mellem fliserne. Og så har jeg fejet nyt sand på fliserne. Jeg mangler stadig ukrudtet under spisebordet, men det når jeg nok – ellers kan jeg være heldig at kong vinter fryser ukrudtet for mig 🙂
Vinterhaven
Min loungesofa og træstole er nu pakket ind for vinteren, og når vi har brugt spisebordet til at skære græskar på, bliver resten af møblerne også pakket væk for vinteren. Jeg tvivler på vi får mere godt vejr på denne side af julen.

Jeg elsker alle årstider, og jeg nyder at se de smukke efterårsfarver på træerne i øjeblikket. Og ikke mindst ELSKER jeg efterårsferien 🙂 Det er skønt at kunne sove længe og bare have masser af tid til nærvær med mine skønne drenge. Det er i høj grad tiltrængt.
Men samtidig glæder jeg mig også til foråret, hvor det igen er tid til at gå i haven og få jord under neglene. Jeg prøver mig dog med nogle vintergrøntsager, så dem skal jeg nok snart have plantet ud og så skal jeg nok fortælle mere om mine vinterforsøg i haven.
Hvad har du af planer for din have i den kommende tid?
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram

Jeg hedder Pia, og har siden jeg var barn været bidt af kreative projekter. Jeg har klippe-klistret, syet og leget med perler i mange år. Derudover er jeg mor til to dejlige drenge, som begge har ADHD. Jeg prøver mig derfor frem med forskellige projekter for at mindske deres udfordringer i hverdagen.
Jeg mangler helt klart et loungeområde på terrassen, men vi er bare ikke faldet over det rigtige tilbud endnu.
Vi har bygget shelter i haven i år, og det har været brugt flittigt til en eftermiddagslur eller et dejligt sted at læse en bog – uanset vejret:-) Jeg tror dog snart, jeg vil tage madrasser og puder ind derfra.
Det tog også mig noget tid at finde den rigtige sofa, for der er godt nogle mange jeg sad dårligt i… Lækkert med et shelter i haven. Knus Pia