Juleforkælelse 2019 #2

27. december 2019 0 Af Kreative Pips

Jeg er jo mega snotforkælet af mine forældre, og hver eneste dag er der en pakke til mig. Det er bare ægte juleforkælelse at sidde med ungerne hver morgen og åbne en lille gave. Mine første 12 gaver i år kan ses her.

Juleforkælelse nr. 13-16

juleforkælelse 2019

Min mor kender mig supergodt, og derfor var der også et par termoleggins i pakkerne. Min mor ved godt at jeg næsten kun går i kjole, så jeg har brug for en del strømpebukser/leggins til under kjolerne. Derudover var der en chokolade med appelsin, et juleophæng i guld og en organizer til opvasketingene i køkkenet. Sidstnævnte stod på min ønskeseddel, og jeg er super glad for det nu ikke længere ligger og flyder ud over det hele.

Juleforkælelse nr. 17-20

Man går aldrig galt i byen med deodoranter og rosévin. De to ting kan man altid bruge. Og så fik jeg balsam til krøllet hår og en lækker æske mintchokolade. Og jeg elsker bare mintchokolade <3

Du kan se mit forslag på mint-konfekt her.

juleforkælelse 2019

Juleforkælelse nr. 21-24

De sidste fire gaver var også super gode. Jeg er virkelig imponeret over hvor god min mor er til at finde ting, som jeg rent faktisk mangler uden at det koster en formue (og ja man kan godt mangle vin :)).

Endnu et guld juleophæng, og så to sportsting jeg virkelig manglede. En ny sportsbh – flere af mine nuværende er så gamle og hullede. Samtidig kan jeg næsten ikke nå at vaske i de uger, hvor jeg er god til at få trænet. Og så manglede jeg et nyt armbånd til mobilen. Det gamle truede med at give op i syningen. Begge dele er allerede testet, for en af mine juletraditioner er at løbe en tur juleaftensdag. Sidst men ikke mindst fik jeg en smuk lilla skål fra Bitz. Jeg tror jeg bliver nødt til at ønske mig en matchende tallerken og kop. Bare så jeg har ét sæt, for jeg elsker at gøre min morgenmad lækker i mine alene-weekender.

juleforkælelse 2019

Jeg er blevet godt og grundigt forkælet her i december, og jeg er ikke i tvivl om at jeg har været yderst heldig i forældre-lotteriet <3

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram