Boganmeldelse – Pulcinella og den forstenede by
Jeg har sammen med min søn Mathias læst og anmeldt børnebogen “Pulcinella og den forstenede by” af Karin Halborg.
Bogen “Pulcinella og den forstende by” er modtaget til anmeldelse. Bogen er anden del i trilogien om Pulcinella i Napoli. Vores anmeldelse af “Pulcinella og ægget der ikke ville klække” kan du finde her.
BILLEDE
Fakta om bogen:
Titel: Pulcinella og den forstenede by
Forfatter: Karin Halborg
Udgivelsesdato: 7. november 2024
Forlag: Indblik
Fra bogens bagside læses:
Den lille gøgler Pulcinella stjæler et stort æg fra en gammel borg i byen Napoli og får det til at klække. Ud af ægget kommer kyllingen Pippo, som bliver hans bedste ven. Men det skulle Pulcinella aldrig have gjort, for ægget var magisk og har beskyttet Napoli mod ulykker i flere tusinde år. Nu er magien brudt, og katastrofen venter forude. Pulcinella bliver bange og stikker af sammen med Pippo. Men kan Pulcinella både flygte fra folk i Napoli og sin egen samvittighed, eller vil han ende med indse, at han er nødt til at tage sit ansvar på sig?
Historien er inspireret af gøglerfiguren Pulcinella og et særligt æg, som siges at være gemt i den gamle borg Castel dell’Ovo ved Napolis kyst. Ifølge legenden er Napolis skæbne forbundet med dette æg, som derfor aldrig må gå i stykker.
Min anmeldelse
Mathias var rigtig glad for den første bog om Pulcinella, som handlede om ensomhed og ønsket om en ven. Dilemmaet i efterfølgeren er om Pulcinella skal vælge at tænke på sig selv og flygte med sin nye ven. Eller om han skal risikere livet på at redde Napoli fra den fare, som han selv har bragt byen i.
Dilemmaet om at vælge sig selv eller at tage konsekvenserne af sine handlinger, er noget vi jævnligt snakker med vores børn om. Og det er nok en snak vi fortsat kommer til at have herhjemme, for vi kommer alle til at gøre dumme ting ind imellem. Vi snakker om det og kommer videre.
Udover en virkelig god historie, så er de mange malerier i bogen meget stemningsskabende og smukke at se på. Vi kan varmt anbefale begge bøger om Pulcinella. Og vi glæder os til at læse den sidste bog i trilogien, når den udkommer.
Hvis du mangler at bestemme dig for, hvilken bog du skal læse i sommerferien, kan du dykke ned i mine mange anmeldelser lige her. Jeg har flere bøger liggende klar til læsning og anmeldelse, så jeg kan love der kommer flere anmeldelser den kommende tid.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram