Boganmeldelse – Rød sne
Jeg har læst og anmeldt romanen “Rød sne” af Katja Ranvits.
Bogen “Rød sne” er modtaget til anmeldelse.

Fakta om bogen:
Titel: Rød sne
Forfatter: Katja Ranvits
Udgivelsesdato: 29. august 2025
Forlag: Brændpunkt
Fra bogens bagside læses:
”Fortiden har aldrig sluppet sit tag i ham; den har bare ventet på det rette øjeblik til at selvdestruere alt, han har bygget op. Og det øjeblik er nu.”
Lars Sommer lever med en løgn. Da en gammel ven forsvinder, en hacker myrdes, og en kollega sendes undercover i en farlig bande, begynder mørket atter at trænge sig på.
Emma er nyuddannet betjent og ved ikke, at hendes mentor Lars bærer nøglen til fortiden, der ødelagde hendes mor. Ej heller ved hun, at hendes kæreste er alt andet end den, han udgiver sig for.
En strømafbrydelse lammer København, og et blodigt spor peger på en sammensværgelse, der rækker ind i politiets egne rækker. Midt i det hele kæmper Lars og Emma på hver sin side af sandheden – uvidende om at deres skæbner er vævet uløseligt sammen. Da virkeligheden krakelerer, og tilliden brydes, må de beslutte, hvem de vil være, og hvad de er villige til at ofre. For nogle hemmeligheder kan man leve med. Andre kan slå én ihjel.
Rød sne er 1. bind i Lars Sommer-serien.
Bogen kan bl.a. købes her (Reklamelink)
Min anmeldelse
Af Kajtas to trilogier er den med Cecilie Knudsen klart mest mig, så det var en skøn overraskelse af finde ud af at Rød sne har Cecilies kæreste som hovedperson. Lige som Cecile Knudsen trilogien fangede denne bog mig totalt, og det tog kun to aftener at læse bogen – og jeg sidder nu og venter på at næste bog udkommer.
Katja skriver så fængende, og det hele er spændende og nervepirrende, og jeg havde slet ikke gennemskuet plottet. Katja bevæger sig som altid mod menneskets skyggesider og intet er som det ser ud. Det hele er dybt realistisk, og plottet er gennemtænkt. Bogen er velskrevet, så jeg får billeder af det hele på nethinden. Det føles næsten som en film, da jeg læste den.
Jeg kan varmt anbefale dig at læse denne bog.
Hvis du mangler at bestemme dig for, hvilken bog du skal læse i efteråret, kan du dykke ned i mine mange anmeldelser lige her. Jeg har flere bøger liggende klar til læsning og anmeldelse, så jeg kan love der kommer flere anmeldelser.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram