Spiselige påskekyllinger
Påskeferie og lavere tempo gør noget godt for min kreativitet. I går bagte jeg banankage med min yngste søn, mens manden tog de tre ældste med til København for at spille VR. Mens vi stod og bagte, fik jeg ideen til de her små lækre spiselige påskekyllinger. Og de er så nemme at min søn på 6 år, kunne være med til at lave dem.

Jeg er vokset på med cornflakes-toppe til jul, og det er den fremgangsmåde jeg har taget udgangspunkt i. Cornflakestoppene har jeg tidligere skrevet om her.
Du skal bruge:
– Corn flakes
– Gul chokolade
– små sukkerøjne
– Orange glasur

Smelt den gule chokolade. Vi har en metalskål, som kan sidde oven på en gryde, som fyldes med kogende vand. Bland corn flakes rundt, så de er dækket over det hele. Sæt det i små klatter på bagepapir. Sæt øjnene fast inden chokoladen størkner. Når chokoladen er størknet, kan du tegne små orange næb.

Nu har du et helt fad fyldt med små sjove påskekyllinger, som en sjov lille lækkeri til påskegæsterne. Eller måske til filmhyggen med børnene? Min yngste på 6 år fik lov at sætte øjnene, og det gjorde helt sikkert noget godt. For jeg ville have brugt alt for meget tid på at sætte øjnene så perfekt som muligt. Nu blev de lige så skæve og sjove, som de burde.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram