Farvel til børnehaven

1. april 2017 1 Af Kreative Pips
I går var vi i børnehaven for at sige farvel. Vi har været i institutionen i 5 år og to måneder, og det var lidt følelsesmæssigt at tage afsked med de mange søde pædagoger. Jeg har længe haft ideen til hvad de fire pædagoger på Mathias’ stue skulle have i gave, men som oftest hos mig, kommer jeg for sent i gang, og blev først færdig kl.01.30 natten til i går!

I børnehaven fik alle skolebørnene et fint diplom for deres veloverståede børnehavetid.

Mathias glædede sig til at give gaverne til pædagogerne, og ikke mindst til at begynde i SFO hos storebror på mandag.
Mathias har spurgt de fire pædagoger om deres yndlingsfarve, og det blev de ret overraskede over, at han havde haft en ‘bagtanke’ med. De fik hver et net med en fint tekst skåret på min Silhouette Cameo.
Nettene er i lidt forskellige størrelser ud fra hvad jeg havde af stoffer i de ønskede farver. Både pædagoger og den daglige leder var helt vilde med både net og tekst – og de mente bestemt jeg skulle begynde at sælge dem 🙂
De to påfuglestoffer er fra Julie (aka KreaKrumspring) fra da hun engang ryddede ud i hendes stof. Det sorte med stjerner er vist fra Stof & stil, mens det småmønstrede lilla er fra min tur til Brigthon i sommers. Det ensfarvede er fra Stof & stil. Igen er strygestoffet/stygrevinylen fra Hobbygården i Kaas – jeg er så begejstret for kvaliteten. Har lige snakket med Mia derfra, og nu skal jeg have bestilt både noget glimmer og noget metallic strygevinyl hjem. Ihh det bliver godt 🙂
Hvis man er medlem af Hobbygårdens kundeklub får man 5 % rabat på alle køb, både på deres hjemmeside (som jeg bruger) og i deres fysiske butik.
– Dette indlæg indeholder affiliate links