Boganmeldelse – Bangkok brænder
Jeg har læst og anmeldt bogen “Bangkok brænder” af Jesper Handberg Nielsen.
Bogen “Bangkok brænder” er modtaget til anmeldelse.
Fakta om bogen:
Titel: Bangkok brænder
Forfatter: Jesper Handberg Nielsen
Udgivelsesdato: 21. december 2020
Forlag: Byens forlag
Fra bogens bagside læses:
Netop som Jack Wongsavul er blevet ansat som sikkerhedskonsulent for Thailands trafikminister, dukker et forrådnet lig op på selvsammes byggegrund. Jack får til opgave at efterforske sagen i det skjulte. Sammen med ministerens datter skal han forsøge at finde frem til sandheden om den døde før politiet og pressen.
Voldsomme sammenstød mellem demonstranter og militær i Bangkoks gader besværer opklaringen, og Jack må både kæmpe mod en ukendt fjende fra fortiden og gamle spøgelser fra sit danske ophav.
Bangkok brænder er en spændingsroman om nationale og personlige traumer – og om ekstremismens destruktive karakter.
Min anmeldelse af Bangkok brænder
Jeg er vant til at læse nordiske bøger, så den her bog er helt anderledes. Det at den foregår i Thailand giver mulighed for at anvende andre virkemidler end i Norden uden at historien virker urealistisk. Og det gør samtidig bogen spændende, fordi man ikke helt ved hvad man kan forvente, når både nepotisme og korruption er en realistisk mulighed.
Jeg synes, det var spændende og interessant at læse en anden type spændingsroman. Jeg kan godt lide at få udvidet min horisont og læse andet, end det jeg ofte selv tager ned af hylden.
Du kan købe bogen her hos SAXO (Reklamelink)
Jeg synes, det er en god debutroman fra Jesper. Bogen var hurtigt og nemt læst, for jeg havde lyst til at læse lige en side mere – og så endnu en side. Jeg havde ikke gennemskuet plottet, før det udspillede sig i de sidste kapitler, og det synes jeg er et succeskriterie. Så en varm anbefaling om at læse Bangkok brænder.
Hvis du mangler inspiration til bøger, kan du finde alle mine boganmeldelser her.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram