Minikrea mønster

Minikrea mønster

31. januar 2023 0 Af Kreative Pips

Min yngste bonussøn er lige blevet 3 år, og derfor er jeg så småt i gang med at opdatere hans garderobe. Jeg tog derfor glad afsted i Mørkhøjs kreative fælleskab med stof og to Minikrea mønstre. Jeg havde også mønsterpapir med, for første punkt var at få tegnet de to mønstre af i str. 98. Begge Minikrea mønstre går fra str. 2 år til XXL, og derfor blev jeg overrasket over at se, at det springer fra str. 92 til str. 104.

Jeg tænker, at der er andre end mig, som er stødt på dét problem. Og derfor vil jeg herunder komme med min løsning på at tilpasse et Minikrea mønster til den manglende størrelse.

Minikrea sæt

Hvordan tilpasser du størrelsen i et Minikrea mønster

Heldigvis var jeg jo afsted sammen med flere dejlige synørder, og vi blev hurtigt enige om en løsning. Jeg valgte simpelthen at tegne str. 98 som midt i mellem str. 92 og str. 104. Da jeg gerne ville se, hvordan tøjet passede, nøjedes jeg med at klippe én bluse først. Det blev en bluse i fint stof med gule gravkøer, og den var et hit hos skønne Zander.

Mine to mønstre er Minikrea 66340 og Minikrea 66240 (begge Reklamelinks).

Minikrea bluse

Jeg tog ét mønsterark af gangen, og lagde mønsterpapir henover. Jeg tegnede så midt imellem de to størrelser. Når jeg klipper mine mønstre ud, klipper jeg dem altid MED sømrum. Dermed skal jeg ikke huske, hvor meget sømrum, der skal være de forskellige steder.

Jeg syntes, at blusen så kort og bred ud. Jeg valgte derfor at bruge det mønstrede jersey som taljerib på blusen, og det gav et ret godt udtryk på blusen. Og den passede ganske fint til vores lille Zander. Den var blød og poset, og den kan bruges i et godt stykke tid.

Minikrea mønster sæt

Jeg har syet en del børnetøj, og indlæg om det finder du her.

Da blusen passede ret godt, gik jeg videre med bukserne. Og jeg tegnede igen mønstret af midt imellem de to andre størrelser. Den største forskel på de to størrelser er længden på bukserne, og Zander er en lille fyr. Bukserne er som ventet for lange, men på grund af ribben i bunden af benene gør det ikke så meget. Jeg har målt ham i livet, så jeg kunne sætte en elastik inden i taljeribben og dermed sørge for, at han kan holde bukserne oppe.

Han ønsker selvfølgelig bukser med lommer i, så det fik han.

Minikrea sæt

Zander er vild med de fine politibiler, men han spørger også hvornår jeg skal klippe i det fine stof med fisk. Så mon ikke det må blive mit næste projekt?

Følg mig på Bloglovin’PinterestFacebook og Instagram