Boganmeldelse – Sneglekrigen

Boganmeldelse – Sneglekrigen

27. juni 2023 0 Af Kreative Pips

Jeg har læst og anmeldt romanen “Sneglekrigen” af Anders Maegaard.

Bogen “Sneglekrigen” er modtaget til anmeldelse.

Fakta om bogen:
Titel: Sneglekrigen
Forfatter: Anders Maegaard
Udgivelsesdato: 15. maj 2023
Forlag: Skriveforlaget

Fra bogens bagside læses:
Da den unge sprogofficer, Alex Søndergaard, i slutningen af 1970’erne ansættes i Forsvarets Efterretningstjeneste – Tjenesten, mødes han af et spind af intriger, magtkampe, løgne og misundelse. Ved et tilfælde involveres han i en sag, der bringer ham tæt på beslutninger og magtkampe i Kreml. Han oplever sin karrieres største triumfer og største skuffelser og ender med at søge tilbage til universitetsverdenen. Mere end 25 år senere bliver han kaldt tilbage til Tjenesten. Her bliver han en central brik i spillet om at afdække fortidens svigt og forræderi. Det viser sig at være en historie, der trækker lange spor – nogle mere end 100 år tilbage – i en labyrint af idealisme, bedrag og gamle venskaber. Da chefen for FE hjemsendes, er det op til Alex at tage de sidste skridt, der måske kan sætte en definitiv stopper for mange års landsforræderi.

Min anmeldelse

Jeg synes, “Sneglekrigen” er en god bog, og jeg kunne godt finde på at læse den igen. Det er en god historie, som både indeholder ting der sker og personer som udvikler sig i takt med historien. Jeg fandt det spændende at inddrage rigtige personer, men jeg havde lidt svært ved at finde rundt i det store persongalleri, og især de russiske navne. Så jeg måtte ind imellem lige bladre tilbage for at huske, hvem personen nu lige var, eller slå op i bogens appendix med de historiske bipersoner.

Plottet er spændende og gennemtænkt. Bogen er på 550 sider, og nogle dele føles lange, mens andre dele fløj af sted. Det er tydeligt, at forfatteren har et indgående kendskab til både Rusland men også efterretningsverdenen. Det kunne med fordel have været forsimplet for læseoplevelsen. Men en god bog, som jeg følte mig underholdt af det meste af tiden.

Hvis du mangler at bestemme dig for, hvilken bog du skal læse i sommerferien, kan du dykke ned i mine mange anmeldelser lige her. Jeg har flere bøger liggende klar til læsning og anmeldelse, så jeg kan love der kommer flere anmeldelser i løbet af sommeren. Rigtig god læselyst.

Følg mig på Bloglovin’PinterestFacebook og Instagram