Boganmeldelse – Opløsning

Boganmeldelse – Opløsning

16. september 2023 0 Af Kreative Pips

Jeg har læst og anmeldt thrilleren “Opløsning” af Thomas C. Krohn.

Bogen “Opløsning” er modtaget til anmeldelse.

Fakta om bogen:
Titel: Opløsning
Forfatter: Thomas C. Krohn
Udgivelsesdato: 16. september 2023
Forlag: Rosenhill

Fra bogens bagside læses:

Hvor langt vil Tanja gå i jagten på sandheden, når livet i forvejen er ved at gå i opløsning?

Officer Tanja Storm troede, hun havde oplevet de værste kampe under sine udsendelser til Irak og Afghanistan. Men en tragisk bilulykke river hendes liv fra hinanden. Hjemme i Danmark trækker et sort slør af sorg og tab hende ned mod en mørk afgrund af selvdestruktion.

I ruinerne af tragedien bliver hun rekrutteret af PET til en undercover operation. Hendes mission er at infiltrere Brøns Chemicals A/S, en dansk international virksomhed, der ledes af den karismatiske, men farlige Lars Brøns.

I jagten på at afsløre de kriminelle aktiviteter, som virksomheden er mistænkt for, kommer Tanja ud på en farefuld rejse mod sandheden. Tanja må kæmpe mod pirater i Guineabugten, og hun ender med at afsløre mørke hemmeligheder inden for Danmarks elite og bliver fanget i et dødbringende spil, hvor lovgivere er lovovertrædere, og Lars Brøns’ mørke personlighed kommer op til overfladen.

‘Opløsning’ er en intens thriller, der holder læseren på kanten af stolen. Tanja Storms kamp mod kriminalitet, korruption, og sine egne dæmoner vil ryste dig langt efter, du har vendt den sidste side. For tænk, hvis denne nervepirrende historie ikke kun var fiktion?

Min anmeldelse

Opløsning handler om officeren Tanja Storm, som kommer ud for en livsomvæltende oplevelse. Det giver plads for nye oplevelser og nye operationer. Der er ingen tvivl om, at jeg synes det militære miljø er spændende, hvilket selvfølgelig skyldes jeg selv arbejder i miljøet.

Jeg har tidligere læst Thomas’ bøger, og jeg kan ret godt lide hans præmis hvad nu hvis. Og det virker, fordi han er så eminent til at skrive bøger, som virkelig kunne ske. Hans bøger er krydret med hverdagsbeskrivelser, personerne har dybde og historien er gennemarbejdet. Det kunne virkelig ske!

Jeg læste bogen meget hurtigt. Historien var så spændende, at den ene side tog den anden. Jeg skulle bare læse mere og mere og mere. Jeg er vild med personerne i historien, jeg er vild med plottet og hele historien. Jeg er vild med den, og mit eneste spørgsmål er: Hvornår kommer efterfølgeren?

Det er simpelthen den bedste bog jeg længe har læst!

Hvis du mangler at bestemme dig for, hvilken bog du skal læse i de mørke efterårsaftener, kan du dykke ned i mine mange anmeldelser lige her. Jeg har flere bøger liggende klar til læsning og anmeldelse, så jeg kan love der kommer flere anmeldelser de kommende uger.

Følg mig på Bloglovin’PinterestFacebook og Instagram