HAMA snefnug DIY

23. november 2012 2 Af Kreative Pips

Det bliver en stille aften herhjemme. Både manden og yngstemanden er for længst gået i seng – godt trætte af høj feber. Olivers feber er faldet lidt, og han holder ud endnu. Jeg tror, han falder i søvn på sofaen i løbet af Disney Sjov 🙂 I stedet har jeg brugt stilheden på at lave snefnug i HAMA perler og herunder er min DIY.

Jeg har lavet en masse snefnug i selvlysende perler. Jeg har brugt både de selvlysende grønne og de selvlysende blå. Jeg har hængt dem op i sytråd med fire på hver snor. De hænger i mit store vindue ved spisebordet.

Jeg køber oftest perler hos Rito (Reklamelink), da de har et stort udvalg. Samtidig har de prisgaranti. Dét betyder, at du bare vedlægger et link til siden, hvor perlerne kan fås billigere, og så justerer de din ordre.

Jeg har lavet en lille figur, som viser, hvordan jeg har lavet mine mange snefnug af HAMA perler:

DIY Snefnug i HAMA perler

Og nu vil jeg udnytte aftenen til at komme videre på mit juletræstæppe – og selvfølgelig skal jeg også lige smage på kagen fra i går 🙂

Du kan se alle mine andre perlerier her.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram