Tehætten

2. januar 2017 7 Af Kreative Pips
I november gik min Rosendahl termokande i stykker, på trods af den kun var 4 måneder. Imerco var søde og fik fat i en ny indsats til mig – men så stoppede servicen og hjælpsomheden hos min lokale Imerco! Den unge pige vidste ikke, hvordan man satte indsatsen ind, og den sure leder ‘gad’ ikke. Andre kunders julegaver var vigtigere, så jeg måtte komme igen efter jul. Min far mente godt han kunne, men det viste sig at det var umuligt at få skilt kanden ad. Min far kunne godt se på mig, at jeg var træt af den manglende hjælp fra butikken, og at jeg ville bruge mange kræfter på at kæmpe for retfærdighed, så han købte en ny kande til mig! Én ting har jeg lært – jeg bruger ALDRIG min lokale Imerco igen, næste gang de har gode tilbud eller lignende finder jeg en anden Imerco-butik.

Men jeg kan altså ikke undvære min te! Så jeg måtte igang med at få syet den tehætte, jeg længe har tænkt på. Den er syet af turkis stof med tigre fra Stof2000, og ensfarvet bomuld indvendig. Der er både et lag termo og et almindeligt lag pladevat i for at holde på varmen i min gamle Bodum-kande.
DIY Bodum tehætter
Tehætten er syet i samme stof som min ‘krave’ til koppen. Stoffet indgår også i mit store hyggetæppe, som ligger i sofaen.

Min Bodum samling

DIY Bodum tehætter
Her er min Bodum samling, som nu alle har ordentlige ‘varmere’.
Min nye tehætten blev egentlig lidt for høj, men nu viser det sig at den faktisk også kan bruges til min stempelkande. Held i uheld 🙂
DIY Bodum tehætter
For længe siden syede jeg denne til min lille tekande.

Jeg har også fået fyldt op i mit teskab, for har købt nogle forskellige teer hos Teacup. I aften smager jeg på deres Rooibos te med orange og marcipan. Jeg glæder mig også til at smage de andre, for har kun valgt nye teer, altså nogen jeg ikke har smagt før.

– Dette indlæg indeholder affiliate links