Adventsgaver 2019 #1

1. december 2019 0 Af Kreative Pips

Jeg har jo syet julegaveposer til mine forældre, mine bedsteforældre og begge mine drenge. Nogle af gaverne er hjemmelavede, mens andre er købte. Du kan se min nemme måde at sy julegaveposerne lige her.

Mine forældre og bedsteforældre

Nogle af tingene til mine forældre og bedsteforældre er ens, så det er nemmest at holde dem samlet. Her 1. søndag i advent har jeg syet boxershorts i julestof til min far og morfar. Jeg synes, de ser ret store ud, så er spændt på at høre bedømmelsen fra mændene 🙂 Det er første gang jeg syr efter mønstret, som er fra Minikrea (Reklamelink).

Adventsgaver
Mine forældres adventsgave: boxershorts og glögg
Adventsgaver
Mine bedsteforældres gaver: boxershorts, glögg og 2 mini-snaps

Både mine forældre og bedsteforældre fik også en flaske hjemmelavet glögg essens, jeg har brugt den samme opskrift siden 2013. Den plejer at være et hit, og nu forventer de nærmest at få den i gave i løbet af julen. Udover boxershorts og glögg fik mine bedsteforældre også to små svenske snaps.

Drengenes gaver

Drengene har hver fået en juletrøje syet efter Ottobre ranglanbluser, dog med en ribkant i bunden. Begge stoffer er rester efter julekjoler syet henholdsvis til min kollega og til mig selv. Jeg er ret sikker på de nok skal blive brugt en masse – og så har drengene ønsket sig matchende bukser. Måske jeg skal skrive mig det bag øret, så de næste år får et helt julesæt (selvom jeg synes det er lidt for meget, rent stil-mæssigt haha :)).

Adventsgaver
Mathias’ gaver
Adventsgaver
Olivers gaver

Begge drenge fik også en skrabejulekalender, som jeg har købt for penge fra deres farmor og farfar.

Giver du hjemmelavede gaver?

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram