DIY julegaveposer

7. november 2019 0 Af Kreative Pips

Jeg har set ideen på Instagram hos bl.a. Tanja, og det tog ikke lang tid selv at udføre ideen. Jeg har valgt en nem og hurtig metode med båndet, og det vil jeg lige vise frem. Så lidt længere nede i indlægget er min DIY på nemme julegaveposer.

DIY julegaveposer

Ideen er at poserne skal anvendes i stedet for det glitrende papir til jul. Poserne kan bruges igen og igen, og vil derfor være mere miljørigtig end papiret. Jeg har syet en masse forskellige poser ud fra hvad jeg lige havde liggende af julestof. Det er blevet til poser, som skal bruges til nissegaver, hvor moren skrev “så slipper jeg for at pakke ind hver dag”. Jeg har syet nogle, som jeg skal bruge til adventsgaver, og jeg skal helt sikkert have syet et sæt adventsposer til hver af mine drenge. Jeg regner også med at nogle af årets julegaver bliver pakket ind i en pose. Jeg vil dog fortsat prioritere at børnene får gaver med rigtigt papir omkring.

DIY julegaveposer

Mine størrelser varierer efter hvilken størrelse stof jeg lige havde tilbage. De grønne adventsposer herunder er klippet i A3 størrelse og så foldet til A4.

DIY nemme julegaveposer

Jeg har lagt båndet ind på retsiden 6 cm fra toppen. Og så syer jeg hele kanten på overlockeren (se rød streg). Herefter vender jeg om på retsiden og folder toppen ned med først 1 cm og så 2 cm (blå streg).

Båndet sidder sådan her, efter syningen..
… og så er det nemt lige at binde rundt om posen

Jeg håber du kan bruge min vejledning på nemme julegaveposer. Hvis du viser dem frem på Instagram eller lignende, må du meget gerne tagge mig, så jeg kan se hvad du har lavet 🙂

I weekenden har jeg planlagt en masse syning (bl.a. de sidste adventsposer og nogle adventsgaver og en masse kjoler), så følg med på Instagram og se hvad jeg får lavet.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram