Flere sunde snacks
Delvis sponsoreret af Bodylab (reklamelink)
Jeg har en ultra sød tand, og jeg forsøger ihærdigt at finde nogle nemme og sunde snacks, så jeg får tæmmet sukkermonstret og spiser lidt færre kalorier. Mine sunde romkugler er virkelig gode, og flere af mine kollegaer er enige.
Ferrerobomber
Fra Michelles bog “Mindre mavefedt” (reklamelink) har jeg lavet ferrerobomberne. De er nemme og hurtige at lave, når hasselnødderne først er bagt. Desuden indeholder de kun få ingredienser og alle kan fås i almindelige butikker. De smager skønt af hasselnødder og nougat – få fat i bogen og prøv de her lækre kugler.

Jeg har også købt en sød kartoffel, så jeg kan prøve at lave de søde snackmuffins. Jeg er ret hooked på at finde bedre alternativer, så jeg udnytter tiden til at teste ideer, mens mine drenge holder ferie hos deres far.
Bananpandekager
Jeg elsker pandekager, og min eksmand var super god til at bage pandekager. Derfor er jeg virkelig dårligt til at bage pandekager, for i vores 11,5 år bagte jeg jo aldrig pandekager. Til gengæld er jeg rimelig god til bananpandekager, når jeg altså lige husker at holde øje med panden… Min opskrift er helt simpel, og består af 1 banan og 2 æg. Nogle gange tilsætter jeg lidt vaniljepulver eller kanel. Bananpandekagerne kan bages på en almindelig pande eller på en blinispande, og jeg er bedst til de små pandekager.
Jeg har her serveret en stak pandekager med Bodylab Proteinella (reklamelink) og en masse hindbær fra min egen have. I weekenden plukkede jeg hele 1,1 kg friske, røde, modne hindbær!

Du har nu muligheden for at vinde et glas Bodylab Proteinella sponsoreret af Bodylab. Du skal bare lægge en kommentar med din favoritsnack herunder, og så deltager du i lodtrækningen. Jeg trækker lod søndag d. 7. juli kl. 20. Du kan også deltage på bloggens facebook side og på instagram – så du kan i alt få 3 lodder (1 hvert sted).
Riskiks med proteinella eller en håndfuld nødder så er jeg glad ☀️☀️☀️
Dejligt at se de forskellige input der kommer og jeg skal helt sikkert have fat i bogen mindre mavefedt
Jeg er ikke så glad for riskiks, men mon ikke smagen af proteinella kan give en bedre smag 🙂 Jeg håber du stadig følger med, for prøver løbende at finde sundere, men stadig lækre snacks.