Indbydelser til piratfødselsdag

12. marts 2015 0 Af Kreative Pips

Oliver fylder snart 6 år, og for flere måneder siden fortalte han mig, at han gerne ville have en piratskibskage med i børnehaven! Nu går jeg jo heldigvis ikke af vejen for en god udfordring, så det sagde jeg da ja til! I februar var jeg så i Søstrene Grene og fandt piratflag og andre sjove ting, så lige der på stedet besluttede jeg at gå all-in på pirat-temaet. Så herunder viser jeg, hvordan jeg har lavet vores indbydelser til piratfødselsdag.

  1. Først har jeg skrevet teksten i word med skrifttypen Old English Text MT. Jeg har valgt følgende tekst:

Ohøj landkrabber
Lørdag d. xxx
går vi planken ud og fejrer min 6 års fødselsdag

Vi kaster anker og går ombord i skatten kl. 14

Skibet ligger til kaj i XXX

Kaptajn

2. Jeg har krøllet hvert papir sammen

3. Jeg har hældt lidt afkølet kaffe og drysset med lidt kaffegrums, og så har jeg duppet med køkkenrulle, så papiret ikke var alt for vådt.

4. Jeg har bagt papiret i ovnen på bagepapir ved 180 grader (alm. ovn), hold øje med hvornår papiret er tørt.

5. Afkøl papiret

Oliver har underskrevet alle indbydelser til piratfødselsdag, og så har jeg rullet dem sammen. Familien fik en ønskesedlen rullet med ind i indbydelsen. Og nu ligner indbydelserne nogle gamle skattekort – og det er jo noget pirater ELSKER.

Under temafødselsdag finder du flere gode ideer til både piratfødselsdage og andre temafødselsdage.

Jeg skal have fundet tallerkener, servietter og anden pynt med pirater eller sørøvere, og så bliver jeg NØDT til at have en masse guldmønte-chokolader. Dét må da være en hver børne-pirats store drøm at sætte tænderne i ægte guld-chokolade 🙂

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram