De sidste to indledende VM-flag – DIY
Nå, men Chile, Tunesien og Saudiarabien blev syet og vist tidligere på ugen, og vejledningerne kan ses her og her.
De sidste to flag fra den indledende runde er Østrig og Norge, og der kommer vejledningen herunder:
Østrig:
2 strimler af 5 x 29 cm i rød bomuld
1 strimmel af 4 x 29 cm i hvid bomuld
Vliesline 10 x 26 cm
De tre strimler syes sammen ret mod ret i kombinationen rød-hvid-rød, og sømrummet stryges fra hinanden. Vlieslinen stryges på bagsiden af stoffet, inden stoffet syes til en “lille pose”.
Norge:
Rød bomuld
Vliesline 13 x 20 cm
Flaget syes som det tunesiske og saudiarabiske (se link længere oppe). Se vejledning med båndene her – første syes det hvide bånd på, og derefter det blå.

Jeg hedder Pia, og har siden jeg var barn været bidt af kreative projekter. Jeg har klippe-klistret, syet og leget med perler i mange år. Derudover er jeg mor til to dejlige drenge, som begge har ADHD. Jeg prøver mig derfor frem med forskellige projekter for at mindske deres udfordringer i hverdagen.