Boganmeldelse – Hajen der tabte en tand

Boganmeldelse – Hajen der tabte en tand

4. juni 2022 0 Af Kreative Pips

Jeg har sammen med mine drenge læst og anmeldt bogen “Hajen der tabte en tand” af Katrine Bruun.

Bogen “Hajen der tabte en tand” er modtaget til anmeldelse.

Katrine har også skrevet bogen “4 dage på Jamaica

Fakta om bogen
Titel: Hajen der tabte en tand
Forfatter: Katrine Bruun
Udgivelsesdato: 6. maj 2022
Forlag: Bruuns Books

Fra bogens bagside læses:
En lille fisk lever alene og meget ensomt på havbunden. Bange for at tale med andre. Bange for at svømme for langt væk. Bange for alt. Men en dag møder den en haj, som har brug for dens hjælp…
Hajen der tabte en tand” er en bog om at slippe frygten og få nye venner. Ved køb af denne bog støtter du Plastic change, der bekæmper plastik i havet. Bruuns books donerer halvdelen af overskuddet til Plastic Change.

Vores anmeldelse

Jeg læste bogen med mine to bonusdrenge på 2 og 8 år, og vi var helt enige om at det er en super fin bog. Historien om at turde møde nye mennesker er så godt skrevet. Og jeg er specielt vild med at de nye venner er anderledes end den lille fisk. Som dagens Danmark ser ud, er det vigtigt, at vi tør møde folk, der er anderledes end os selv.

Børnene var især fanget af de flotte farverige tegninger, som gav masser at snakke om gennem bogen. Tristan på 8 år var især fascineret af den store røde blæksprutte. Mens lillebror på 2 bare syntes tegningerne var fine.

De to store drenge på 10 og 13 år fik læst bogen som godnathistorie, og med dem kunne jeg snakke lidt mere om historien. Og især den del med at være lidt bange for at møde andre, fordi man ikke helt ved hvad de synes om en. De skiftede jo skole sidste år og skulle pludselig lære en masse nye børn at kende. Og det var de godt nok lidt bange og nervøse over, men det er gået så godt – og nu kan de næsten ikke huske at de var nervøse for at møde de nye børn.

Alle vores boganmeldelser af børnebøger kan findes her.

Vi kan varmt anbefale bogen, og ønsker dig en god pinse og rigtig god læselyst.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagra