Sy en kongekrone

Sy en kongekrone

1. februar 2023 0 Af Kreative Pips

Det er snart fastelavn, og igen snakker Mathias om at ville være konge. Det har han gjort før. Da der i år ER fastelavn på skolen, skal han selvfølgelig klædes ud. Og eftersom han har snakket om at være konge flere gange før, har jeg længe haft en ide om at sy en kongekrone. Og NU fik jeg den endelig syet.

Jeg har været i gemmerne, og jeg havde heldigvis alle materialerne liggende. Guldstoffet har taget lidt skade af at ligge klistret sammen, men det kan næsten ikke ses. Jeg har som nævnt haft ideen i hovedet i virkelig lang tid. Og måske er det derfor, at det var så nemt og hurtigt at sy en kongekrone?

Mathias er glad for, at den sidder fast på hans hoved, så han slipper for en elastiktråd under hagen lige som i papversionen af kattekongens krone. Jeg tænker, at man også kan sy en prinsessekrone efter samme ide. Den vil jeg bare gøre mindre i omkredsen. Og så er du nok nødt til at have en elastik rundt om hagen.

Sy en kongekrone

Keyword: Syning

Equipment

  • Symaskine
  • Strygejern

Materials

  • Guldstof 30 x 60 cm
  • Vliesline 15 x 60 cm
  • evt. glimmer strygevinyl

Sådan gør du

  • Tegn mønstret. Jeg tog udgangspunkt i min søns hoved er 53 cm, så jeg lagde 1 cm til. Og så tegnede jeg 9 takker af 6 cm bredde.
    sy en kongekrone
  • Klip mønstret ud i papir og derefter i vliesline. Jeg har ikke et stort stykke vliesline, så jeg blev nødt til at klippe det i to dele.
    Sy en kongekrone
  • Stryg vlieslinen bag på guldstoffet.
  • Fold stoffet sammen til et rør med guldsiden indad.
    Sy en kongekrone
  • Sy røret sammen.
  • Fold guldstoffet ned, så det ligger dobbelt i en ring.
    Sy en kongekrone
  • Sy langs med takkerne på vlieslinen.
    Sy en kongekrone
  • Klip sømrummet væk, og klip et hak ned i alle spidserne. Dermed bliver de meget pænere på ydersiden.
  • Vend kronen om, så guldsiden kommer udad. Brug en nål til at få takkerne spidse. Stryg krone, så den fremstår med skarpe takker.
  • Fold bunden med vliesline op og stryg den, så den holder bukket. Fold den anden stofside, så den passer med den første og sæt fast med nåle eller klemmer.
  • Sy bunden af kronen med en passende farve tråd. Jeg valgte en karrygul.
  • Så er kongekronen syet færdig.
  • Vi valgte at dekorere kongekronen med diamanter klippet i strygevinyl. Jeg har klippet dem i hånden, og vi valgte firkanter. Det kunne også sagtens være stjerner, hjerter eller noget helt tredje.
  • Stryg strygevinylen på ved at bruge et hårdt underlag. Jeg bruger altid et træspækbræt.
  • Den færdige kongekrone fyldt med glimtende diamanter.
    Sy en kongekrone

Næste projekt bliver at sy en rød kongekappe til ham, men der mangler jeg det røde stof. Når jeg i næste uge skal til Roskilde og hente bonusbørnene, kan jeg heldigvis lige smutte i Selfmade og købe det med hjem. Jeg har en ide til en nem og simpel kappe, så det skal jeg nok nå inden fastelavn.

Andre udklædningsideer

Oliver er knap 14 år, og han er mindre interesseret i udklædning. Jeg tror han hopper med på min kærestes ide, om at han kan låne noget af hans camouflage-tøj og tage afsted som soldat. Ellers overvejer jeg, om jeg skal sy en sort kappe til ham. Han er nemlig helt vild med Harry Potter, så det var også en mulig udklædning.

Hvis du mangler ideer til dine børns udklædning, har jeg samlet alle mine indlæg om udklædningstøj i én kategori. Den finder du ved at klikke lige HER.

Følg mig på Bloglovin’PinterestFacebook og Instagram