Boganmeldelse – Nul
Jeg har læst og anmeldt bogen “Nul” af Nana Hyllested.
Bogen “Nul” er modtaget til anmeldelse
Fakta om bogen:
Titel: Nul
Forfatter: Nana Hyllested
Udgivelsesdato: 1. november 2022
Forlag: Skriveforlaget
Fra bogens bagside læses:
Nul handler om at ønske sig noget, man ikke kan få. Noget, der for de fleste er en selvfølgelighed, og som opfattes som selve livets mening. Når normen er, at man skal have børn, har man så overhovedet en eksistensberettigelse, hvis man ikke kan?
Nul er en fortælling om et fertilitetsforløb – om ukueligt håb, frustration, vanvid og afmagt – og om den sønderlemmende sorg, der besætter én, når man ikke lykkes med det, de fleste tager for givet.
Ny donor igen – den jeg havde valgt, var udsolgt – jeg havde opbrugt al sæd. Det var ikke den første profil, jeg havde brugt op. Mon donorerne fik besked fra sædbankerne om, at deres sæd var en mangelvare på hylderne, og at de skulle komme og fylde op?…
Du finder alle mine boganmeldelser her.
Min anmeldelse af Nul
Det er en barsk og rå historie om kampen for at blive mor, og gang på gang blive skuffet. Bogen handler om Nana og hendes mands historie med fertilitetsbehandling for at få deres ønske om et barn opfyldt. En hverdag fyldt med lægeaftaler, afhentning af medicin på apoteket og at lære at stikke sig selv med sprøjter. Og derudover hele den følelsesmæssige side, som ikke rigtig er en del af behandlingen. Dét håb der hver eneste måned slukkedes, når menstruationen kom. Magtesløsheden over at følge lægernes anvisninger til punkt og prikke, og stadig stå med en negativ graviditetstest. Sorgen over at være barnløs, mens alle omkring dem får babyer. Hvordan håndterer man det?
Det er en ægte bog fyldt med følelser. Følelser om at være alene med denne sorg og magtesløshed. Nana er modig at stille sig selv, sine følelser og sin historie til rådighed for alle andre, som kæmper for at blive forældre.
Godt gået Nana!
Nana har været i Go’morgen Danmark på tv2, det kan du se og læse mere om her.
Bogen “Nul” kan bl.a. købes her (Reklamelink) eller bestilles i din lokale boghandel.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram