Påskekrans til døren

Påskekrans til døren

4. april 2023 0 Af Kreative Pips

Jeg har efterhånden en del kranse og pynt til hoveddøren, og jeg har længe manglet en til påsken. I dag fik jeg hjælp af Mathias og vi fik endelig lavet en påskekrans til døren. Den er pyntet med bånd og figurer i perler.

Materialer:
– En krans i ståltråd eller halm – jeg har købt min æggeformede krans i Dollar Tree i USA
– Bånd til at pynte med – igen har jeg været i Dollar Tree i USA
– Figurer i perler – mine æg er fra Anja Takacs’ app, kyllingen er fra gemmerne, men kunne også være fra Anja. Bladene er der mønster på længere nede i indlægget.
– Limpistol

Sådan laver du en påskekrans til døren

Først skal du have lavet de forskellige figurer i perler. Jeg bruger Pinterest en del, så du kan evt. finde inspiration på min tavle med HAMA. Som nævnt er ægget lavet ud fra Anjas app “Det’ Perler”, men jeg har lavet mine egne mønstre på de to af æggene. Bladene har jeg selv lavet i frihånd, jeg har brugt perlerne 10 (grøn) og 28 (mørkegrøn) fra HAMA, samt en stor sekskantet plade.

Både perler og plade kan du bl.a. finde her (Reklamelink)

Stryg ét blad ad gangen, og fold det lidt mens det stadig er varmt, og kom det straks ind under det kolde vand. Det får perlerne til at stive af i den foldede form, som gør bladene lidt mere levende i stedet for at de er helt flade.

Når alle figurerne er strøget og er kolde, kan du begynde at pynte din krans. Jeg har første pyntet med det lilla bånd, da jeg syntes den tomme krans ville blive lidt for rå eller tom uden båndet.

Og så har jeg limet æg og blade på, hvor jeg lige syntes, de skulle være. Jeg har forsøgt at skabe balance på de to sider, så jeg er sikker på at ægget hænger pænt lige. Og til sidst har jeg hængt den fine kylling op i midten.

Ved at søge på “krans” i søgefeltet, kan du finde mine andre kranse til døren. Du kan også klikke videre HER.

Kransen nåede lige op at hænge på vores hoveddør, inden vi havde første fremvisning i forbindelse med vores hussalg. Jeg håber det har givet et godt førstehåndsindtryk at der hang sådan en fin og farverig krans på døren.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram