Kjolemønster

Kjolemønster

7. maj 2023 0 Af Kreative Pips

Jeg har i årevis syet tøj til min venindes piger. Forrige år lavede jeg et mønster ude fra deres yndlingskøbekjole, men nu vil de gerne have korte ærmer på deres kjoler. Så jeg måtte ud i en tilpasning af deres kjolemønster.

Jeg har brugt Minikreas Raglankjole (Reklamelink) som udgangspunkt, og kombineret med det kjolemønster jeg selv har lavet.

Mit tilpassede kjolemønster

Jeg målte længden fra armhulen og ned på mit hjemmelavede kjolemønster. Og det målte jeg så af på Minikreas mønster. Derved ville snittet være nogenlunde det samme, som på mit hjemmelavede mønster.

Det vil sige, jeg brugte den øverste del af Minikreas kjolemønster inklusiv ærmerne, og så satte jeg skørtet fra mit eget kjole mønster på.

Når jeg laver sådanne tilpasninger, er jeg altid lidt bekymret for om det får den korrekte pasform. Men denne kjole er en løs eller poset kjole, så det er lidt nemmere at tilpasse end til voksne eller mere kropsformede kjoler.

Pigernes reaktion

De to piger var heldigvis ellevilde med mit første forsøg på deres nye kjoler. Det er også altid med tungen lige munden, for de to piger er MEGET selektive med deres tøj.

Jeg har jo selv drenge med diagnoser. De er (heldigvis) ikke så sensitive eller selektive med deres tøj. Men det ved jeg, at de her piger er. Jeg har f.eks. måtte fjerne en fin glimmerib fra en kjole, fordi det bare IKKE var et hit.

Derfor er det også en stor glæde for mig at kunne hjælpe disse piger med at få de kjoler de ønsker sig. Pigerne er altid med til at vælge stoffet selv. Jeg har stadig et stykke stof liggende klar til dem, så de kan få flere kjoler her til sommer.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram