Lille Chip i perler

Lille Chip i perler

8. august 2018 2 Af Kreative Pips

Som jeg nævnte i mit indlæg med broderiet med Skønheden & Udyret, ville jeg gerne lave en lille figur som pynt under billedet. På Pinterest fandt jeg månedens ide, nemlig den lille tekop Chip fra Skønheden og Udyret lavet i perler. Eller den så lille ud på Pinterest! Den fylder 3 af de store firkantede plader (HAMA midi) – så den er noget større end forventet haha 🙂

Jeg har brugt:  
3 store firkantede plader (Reklamelink) (den nederste til højre har ingen perler på sig)
Perler i farverne:
sort
guld
hvid
lyserød
lys lilla
lilla

Lille Chip i perler er hængt op på væggen med elefantsnot eller lærerens tyggegummi (kært barn har mange navne). Nu hænger han og pynter fint ved siden af mit broderede billede.

Lille Chip i HAMA midi perler

Entreen blev malet og ny-indrettet i foråret 2018, og jeg har fået sat en masse op på den store hvide væg. Jeg skifter lidt ud på hylden løbende af børnenes kunstværker fra skolen 🙂

Perler som afslapning

Jeg er blevet ret glad for at lave perler både alene og sammen med drengene. Det er bare en slags zen at sidde og sætte perler på og se et mønster kommer frem. Du kan se mine mange perlerier her.

Som jeg har skrevet om i dette indlæg kan perler anvendes som en god aktivitet til at slappe af og få en bedre søvn. Alt det blå lys fra skærme sænker produktionen af søvnhormonet, og det giver en dårligere søvn. Derfor er stillesiddende aktiviteter såsom Pixels, perler eller andet kreativt super godt til at koble fra og geare ned inden søvnen. Har du prøvet det?

Jeg har tidligere købt HAMA perler hos Hobbygården i Kaas, men de er desværre lukket grundet chikane (hvordan kan folk dog være så onde?). Indtil videre har jeg nok perler til mine små-projekter, men jeg skal have fundet mig en ny perle-pusher. Hvor køber du perler henne?

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram