Pixel hobby

21. september 2018 0 Af Kreative Pips
SPONSORERET af Howtosleepbetter.dk

Jeg elsker at være kreativ, og jeg forsøger ihærdigt at give det kreative videre til mine børn, ligesom min mor har givet det til mig og min tvillingebror. Og det betyder også at begge mine drenge er vilde med stillesiddende aktiviteter (altså de elsker OGSÅ er styrte forvirrede rundt i alle mulige andre lege). Oliver er mest glad for perleplader, og de skal helst være så store som muligt – tror nærmest han har gang i alle vores store firkantede plader for tiden. Mathias derimod er mere til at sidde og klippe-klistre og tegne med tusser og glimmerlim. Jeg elsker de dage, hvor vi bare tømmer krea-skabene og bare hygger i timevis.

Nogle gange har vi også brugt det som afslapning efter aftensmaden, og så sidder vi og hører Disney sange eller lignende. Nu har vi været så heldige at få lov at teste/prøve de her Pixels. Det er samme koncept som perleplader, her sidder de bare fast uden at du stryger dem. Og de kan faktisk godt pilles af og bruges igen og igen, hvis man har lyst til det (ret heldigt, hvis nu man har en ret perfektionistisk dreng, som fik lavet en fejl i mønstret!). De er meget små og det gav især Mathias lidt udfordringer, men det er super godt til at få øvet finmotorikken lidt. Når det drillede for meget, tog drengene nogle af mine pincetter i brug. Det hjalp lidt.

Med kreative aktiviteter kan du og dit barn slappe af efter en travl dag fuld af indtryk. Vi ved alle, at nattesøvnen er vigtig, for at vi kan lære nyt (og det er jo ekstra vigtigt for vores børn). Alle former for skærme bør faktisk undgås inden sengetid, da det blå lys sænker produktionen af søvnhormonet. Jeg/vi er ofte tilbøjlige til at lade drengene se lidt for meget tv og youtube, men drengene efterspørger faktisk at vi sætter os og laver noget kreativt sammen – og det vil jeg da helt sikkert gøre noget mere. Jeg tror mine fridage i næste uge, skal bruges på at lave nogle krea-kasser med materialer, som nemt kan findes frem til en kreativ hyggestund.

Hvordan laver du små kreative hyggestunder med dit/dine barn/børn?

På hjemmesiden kan du også se 6 gode råde om søvn.

Følg mig på PinterestFacebook og Instagram