Boganmeldelse – A-town

4. september 2019 0 Af Kreative Pips

Jeg har læst og anmeldt bogen ” A-Town” af Helle Kaare Lindberg.

Bogen “A-Town” er modtaget til anmeldelse.

Boganmeldelse A-Town
Opskriften på de små hvide cookies kan findes her.

Bogen handler om en ung pige, som lever i en ikke-funktionel familie. Hun og hendes søskende lever i et massivt omsorgssvigt. Og det bliver værre, da moren dør af kræft. Hun kæmper for at holde sammen på sig selv og sine søskende, men det er meget at kræve af en ung teenager. Et tilfældigt møde i skoven ændrer hende, og vi følger hende på rejsen for hvor meget hun vil gøre i kærlighedens navn.

Bogen kan bl.a. købes her (reklamelink)

Bogen er udgivet i år, og er Helles anden roman. Hendes sprog er let og levende. Hun fanger læseren, og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig. Jeg var nødt til at vide, hvad der skete med den unge pige. Jeg kan varmt anbefale bogen til både unge og voksne. Især voksne som arbejder inden for børne/unge området vil have stor glæde af at læse, hvordan det er fra den forsømtes synspunkt.

Min anmeldelse

Jeg har sjældent læst en så velskrevet og letlæselig bog. Den vil helt sikkert fange det unge publikum. Jeg kunne godt se den som en del af pensum i udskolingen. Bogen giver et grundigt indblik i en forsømt piges tanker.

Bogen rørte mig meget, da jeg selv er i en situation, hvor mine drenge ikke trives så godt i skolen. Vi har i mange år været i dialog med skole og kommune for at finde en løsning i fællesskab, men det er bare ikke altid lige til. Og selvom min situation er vidt forskellig fra bogens, kan jeg nemt sætte mig ind i hovedpersonens frustrationer og bekymringer.

Min anbefaling er: LÆS DEN. Men forbered dig på lidt ondt i maven især hen mod slutningen.

Se alle mine boganmeldelser her.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram