Boganmeldelse – Sally og Charlie på eventyr i København

15. marts 2020 0 Af Kreative Pips

Jeg har sammen med min søn Oliver læst og anmeldt bogen “Sally og Charlie på eventyr i København”.

Bogen “Sally og Charlie på eventyr i København” er modtaget til anmeldelse.

Sally og Charlie på eventyr i København

Fakta om bogen:
Titel: Sally og Charlie på eventyr i København
Forfatter: Malin Lindeblad Kadijevic

Fra bagsiden læses: Tvillingerne Sally og Charlie elsker at blive passet hos deres mormor og morfar. Hos dem sker der altid noget spændende.

I dette eventyr får Sally og Charlies bedsteforældre besøg fra Kina. Gæsterne skal kun være en enkelt dag i København, og det bliver Sally og Charlies opgave at vise dem rundt i Danmarks hovedstad.

Men hvilke steder skal man besøge, hvis man kun har en enkelt dag i København?

I bogen “Sally og Charlie på eventyr i København” lærer du Danmarks hovedstad at kende på en sjov og anderledes måde. Du tager med tvillingerne og deres bedsteforældre på en spændende sejltur i Københavns mange kanaler, spiser røde pølser i Nyhavn og besøger Amalienborg slot.

Vores anmeldelse

Som jeg har fortalt flere gange her på bloggen, har Oliver (næsten 11 år) kæmpet en hård kamp for at knække læsekoden. Han blev læsemester her for en måneds tid siden, og han er heldigvis blevet ret så glad for at læse. Han blev derfor ret glad for, at der kom en bog til ham.

Han er meget interesseret i historie og kultur, så det var lige en bog for ham. Han synes, den var god og spændende. Det var også skønt med gode forklaringer på både de kulturelle steder og på de danske madretter, som de kinesiske gæster selvfølgelig ikke kender.

Jeg vil have fat i de andre bøger!

Der findes flere bøger i serien om Sally og Charlie, og dem vil Oliver meget gerne have fingrene i. Pt. er bibliotekerne jo lukket som følge af corona-nedlukningen, men via Malins hjemmeside fås alle bøgerne til 149 kr., og indtil 1. april 2020 er portoen gratis (til forsendelse i Danmark).

Sally og Charlie på eventyr i København

I den her mærkelige situation som mange af os står i med at skulle hjemmeskole børnene samtidig med at skulle passe sit arbejde, er det her læsebingo bare perfekt. Det skal helt sikkert laves, så læsningen bliver endnu sjovere. Du kan selv finde en masse forskellige slags læsebingo via google.

Se mine andre indlæg med børnebøger her.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram